Med dette eksklusive, runde akvarelpapir på hele 300g/m², kan du fremstille kunstværker med et helt anderledes udtryk end ved malerier på rektangulært akvarelpapir.
Akvarelpapiret er fremstillet af 100% bomuld. Papiret er koldpresset og har en sublim overflade, som er velegnet til akvarel, gouache eller akrylmaleri. Hver farve fremstår med exceptionel klarhed, der forvandler hvert maleri til et unikt kunstværk.
Det runde format inspirerer og udfordrer kreativiteten, perfekt til at skabe personlige mobiler eller fængslende kunstværker.
Lidt inspiration til hvordan du kan bruge rundt akvarelpapir?
- Tegn/mal mandalaer og geometriske mønstre. Den cirkulære form egner sig perfekt til symmetriske designs som mandalaer, blomsterrosetter eller solmotiver. Det føles naturligt at arbejde ud fra midten og skabe balance. Har du eventuelt en drejeskive (som du måske benytter til ler-arbejde), så monter papiret derpå og udforsk mulighederne når du bevæger akvarelfarverne hen over papiret mens det drejer rundt.
- Et rundt format kan give et intimt og fokuseret udtryk, især til ansigter eller dyreportrætter. Det minder om en medaljon eller et gammeldags cameo-portræt.
- Abstrakte kompositioner Du kan prøve at lege med bevægelse og flow i kompositionen, da øjet automatisk følger den cirkulære kant. Det giver en anden dynamik end det lineære rektangel.
- Miniature landskaber eller solsystemer. Rundt akvarelpapir er oplagte til at male små verdener – fx en planet, en solnedgang, eller et mikrokosmos af natur.
- Vægdekorationer og ophæng. De runde ark kan nemt indrammes i broderirammer eller hænges op som mobile-dele. Det gør dem velegnede til dekorative projekter.
Veganervenligt, syrefrit og holdbart, præsenteret i en charmerende flot metalæske.
Indeholder: 30 runde ark, 300g/m2 med en diameter på 13 cm.