Black Friday
Steinerbutikken holder ikke “Black Friday”. Læs nederst på siden hvorfor.
Men vi har samlet alle vores “Black” - produkter på denne side! 🙃
Hvorfor holder Steinerbutikken ikke “Black Friday”?
Det gør vi ikke fordi:
- Når en vare sælges til en lavere udsalgspris end normalt - så er det ofte fordi, leverandøren af produktet sætter prisen ned. Vi ønsker ikke at presse vores leverandører til lavere priser, men vil gerne respektere dem og deres arbejde.
Prisen på vores varer er sat så de - ud over at dække omkostningerne til råvarer og produktion - sikrer, at vores leverandører har et fornuftigt overskud. På den måde er vi med til at sikre vores leverandørs fremtidige eksistens og presser dem ikke til at gå på kompromis med produktkvaliteten eller medarbejdere. Det kunne f. eks. ske ved at gøre produktionen mere kommerciel i stedet for, at bruge sociale væresteder, som mange af vores leverandører gør i dag.
- Vi vil gerne være troværdig overfor dig, som kunde! Vi vil ikke sætte prisen ned på et produkt, som du i sidste uge købte til fuld pris. Hvis vi kan det - så er vores priser generelt for høje! Vi ønsker retfærdige og gennemsigtige priser.
- “Black Friday” giver ofte lyst til at købe noget, som du reelt ikke har brug for. Vi vil gerne have, at du kun køber det, som du faktisk mangler og vil bruge. Derved er vi alle med til, at fremme en mere bæredygtig købspraksis.