Vådt-i-vådt

Hvad er vådt-i-vådt?

"Vådt-i-vådt" er en af de klassiske akvarelteknikker. Den vandholdige maling males på fugtigt papir, så det kan løbe. Det er ikke muligt helt at kontrollere denne proces og derfor er teknikken altid påvirket af tilfældigheder. Dette kan give nogle meget spændende resultater og udfordrer kunstneren til at eksperimentere.

Eksempel på vådt-i-vådt kunst


Våd-i-vådt teknikken er velegnet til bløde, slørede motiver som vand, tåge og himmel, men også når der skal males blomster, fordi farverne på det fugtige papir begynder at "blomstre" af sig selv. Du skal mal ret hurtigt, hvis du bruger vådt-i-vådt-teknikken, fordi papiret skal forblive fugtigt gennem hele processen for at kunne give den ønskede effekt.

Hvad skal du bruge for at kunne male vådt-i-vådt?

Farverne:

Du kan bruge alle akvarel-farver fra Stockmar, men et godt udgangspunkt (uanset om du er helt ny eller har prøvet vådt-i-vådt før) er at vælge de 3 grundfarver. Akvarelfarverne fra Stockmar er drøje i brug og vi anbefaler at du fortynder i forholdet 1 x farve med 4 x vand (evt. 5 x vand - prøv dig frem).

Stockmar akvarelfarve rød (Cirkelfarve), 20 ml.

Stockmar akvarelfarve blå (Cirkelfarve), 20 ml.

Stockmar akvarelfarve gul (Cirkelfarve), 20 ml.

Pensler:

Det er meget vigtigt med en pensel i en god kvalitet. De bløde hår gør det let at male, men også penslens evne til, at absorbere malingen er vigtigt da det betyder, at brugeren kan male lange penselstrøg uden afbrud. Dette skaber ro og mange unikke muligheder. Du skal ikke konstant dyppe penslen i farven hvilket er tilfældet hvis man bruger en billigere pensel.

Med den rette rengøring (lunken vand) efter brug kan vores pensler holder i rigtig mange år. Mange Rudolf Steiner skoler bruger disse pensler netop fordi kvaliteten er i top.

En syntetisk ”ko-hår” pensel på 20 mm er et godt valg. Penslen opfylder ovennævnte kriterier og er en flad pensel. 

Pensler - syntetisk “ko-hår” (flere størrelser)

Pensler - syntetisk “ko-hår” - kort skaft (flere størrelser)

Akvarelpapir:

Kvaliteten af akvarelpapiret er én af de vigtigste faktorer for at opnå et godt resultat når du maler vådt-i.-vådt. Hos Steinerbutikken finder du gennemprøvet akvarelpapir af høj kraftig kvalitet, som ikke går i stykker af det meget vand. 

Vi anbefaler, at papiret lægges i blød i minimum 20 minutter inden det bruges – gerne længere.

Ønsker du ikke at gøre hele papiret vådt - så brug en stor, bred pensel til at påføre rigeligt med vand på det område, som du ønsker at gøre våd. Brug en svamp hvis der kommer mere vand på end papiret kan absorbere.

Og brug gerne papir i størrelsen A3!

Mercurius akvarelpapir 150 g, 43 x 30,5 cm

Akvarelpapir 200 gram, 50 cm x 35 cm

Maleplade:

En maleplade er ikke en absolut nødvendighed når du maler vådt-ivådt, men den gør det unægtelig lidt lettere. Ikke mindst når maleriet skal tørres og når du skal gøre rent efter dig. Vi anbefaler en plastikplade, men du kan også bruge en vandtæt træplade således, at vandet ikke trænger igennem.

Bakke til vand:

Du skal bruge en bakke med vand til at lægge papiret i inden du maler. Du kan selvfølgelig også bruge en vask, men det er vigtigt, at papiret ligge i vandet uden at være foldet.

Vi kan anbefale bakker i stil med disse

Farvebeholder og holder til dem

Netop fordi Stockmar akvarelmaling kan fortyndes er det en god ide, at blande farverne i deres egne beholdere. Vi har glasbeholder med skrulåg. Dermed er det også let at opbevarer farverne til næste gang du skal male. 

Husk altid at opbevare farverne i kølige omgivelser, så holder de længere!

En holder til glasbeholderne er måske ikke det mest nødvendige, men så er man sikker på, at de står stabilt på bordet. 

Farvebeholder af glas, 50 ml m/ skruelåg

Træholde til 3 glas 

Svamp

Svampen bruges efter, at man tager det våde stykke papir på pladen. Man suger det vand, som der er for meget væk og sørger for, at eventuelle luftbobler under papiret ”skubbes” væk med svampen. Dvs. at man tørre fra midten og ud.

Natursvamp

 

preload spinner