Modellerbivoks fra det tyske firma Stockmar, er fortrinlig som redskab til at udvikle børns formgivende evner. Bivoksen er et dejligt materiale at arbejde med i hænderne. Det er hygiejnisk og rent, det fedter og smuldrer ikke, er giftfri, kan formes papirstyndt til de fineste figurer og leveres i rene og lysende farver.
Stockmar bivoks blødgøres og formes ved hjælp af hændernes varme. Gennem processerne med at formgive og forandre materialet udvikles barnets sanser og fantasi.
Figurerne bliver hårde ved stuetemperatuer, men materialet forbliver altid elastisk når det atter opvarmes.
Mange benytter også bivoksen som et "afstressende" redskab hvor man trykker, ruller eller former det i hånden, mens tankerne flyver...