Modellerbivoks fra det tyske firma Stockmar, er fortrinlig til at udvikle børns formgivende evner. Bivoksen er et dejligt materiale at arbejde med i hænderne. Det er hygiejnisk og rent, det fedter og smuldrer ikke, er giftfri, kan formes papirstyndt til de fineste figurer og leveres i rene og lysende farver.
Stockmar bivoks blødgøres og formes ved hjælp af hændernes varme. Gennem processerne med at formgive og forandre materialet udvikles barnets sanser og fantasi. Figurerne bliver hårde ved stuetemperatuer, men materialet forbliver altid elastisk når det atter opvarmes.
Mange benytter også bivoksen som et "afstressende" redskab hvor man trykker, ruller eller former det i hånden, mens tankerne flyver...
Stockmar GmbH blev grundlagt i 1922 af Hans Stockmar. I de første mange år fremstillede Hans Stockmar udelukkende bivokslys, men efterhånden blev sortimentet udvidet. Først med modelleringsvoks og siden kom de velkendte voksblokke og stifter til. I dag producerer Stockmar også akvarelfarver og farveblyanter.
Stockmar er placeret i Kaltenkirchen i Tyskland og har i dag 25 ansatte.
Stockmar’s logo består af en hexagonal form, som symboliserer biernes celler og Goethes cirkel farver. Og hos Stockmar er det hele grundlaget for virksomhedens ide: Bivoks og farver!