Det er utroligt spændende og sjovt at male med farvekridt, men det er ikke altid lige let - for hvordan får man adgang til en tavle?
Denne praktiske kridttavle anbefales til alle, der søger en let og håndterbar løsning når der skal skrives, males eller tegnes med farvekridt. Tavlen måler 30 x 40 cm og er på den ene side sprøjtet med ægte tavlelak af uovertruffen kvalitet, der sikrer en lang levetid uden at gå på kompromis med udseendet.
Du kan nemt slette og rengøre den uden frygt for at efterlade rester af kridt, farver eller endda dine mest kunstneriske tegninger.
Tavlen er lavet af lakeret krydsfiner og har afrundede hjørner og vender du tavlen om, kan du bruge den som male- eller tegneplade. Maler du vådt-i-vådt - så er den også yderst velegnet som et fast underlag.
Billedet med blomsten er et eksempel på en tegning lavet på tavle med farvekridt. Blomsten er malet af Geertje Kapteijns, som er en hollandske kunstner, der har specialiseret sig i at lave billeder på tavler med farvekridt.