Choroi

Moderne lyde og musikkens originale kraft


I mere end halvtreds år har Choroi (musikere, lærere, terapeuter og instrumentmagere fra hele Europa) udviklet innovative musikinstrumenter, der inspirerer til kreativt spil og dybere lytning. Instrumenterne muliggør en ny tilgang til nutidig såvel som traditionel musik. I dag er Choroi et verdensomspændende brand, der er kendt for sin unikke kvalitet.

Giver lyden plads

En af de særlige kvaliteter ved Choroi-instrumenter er den unikke "åbne" lyd, der reagerer på det omgivende rum. Instrumenternes indre er designet med særlige elementer, der bidrager til denne rumlige oplevelse af lyd.

Naturligvis har materialerne, træ eller metal, også en vigtig rolle. Det er materialets indre kvalitet, dets skjulte sjæl, der giver genlyd, og rører ved det indre i lytteren. Denne indre "sans" forstår musik intuitivt ,som en universel menneskelig oplevelse.

Vi forsøger at frigøre naturens skjulte kræfter
Choroi-instrumenter er alle håndlavet af omhyggelig udvalgte materialer og afslører den unikke og smukke lyd, der lever i metallet eller træet.

Choroi-instrumenterne er lavet af naturlige materialer af høj kvalitet og lette at spille på. Choroi-instrumenterneer ideelle til brug i undervisning og terapi.

Oplevelsen af fællesskab
At lave musik sammen er en vidunderlig måde at opleve fællesskabet på. At lave selve instrumenterne er også en social proces: Chorois instrumenter fremstilles på socialterapeutiske værksteder ti forskellige steder over hele Europa.

Hver enkelt værksted bidrager på en kreativ måde til produktionsprocessen. Med specailfremstillede værktøjer og maskiner sikres en høj ensartet kvalitet. Menneskehænder er involveret fra start til slut, fra udvælgelse af det grove træ til poleringen af det færdige instrument.

Musik har en direkte effekt på børn
Mange Choroi-instrumenter er specielt udviklet til brug af og med børn.

For eksempel de pentatoniske børneharper og -lyrer med deres åbne lyd. Også det brede udvalg af træfløjter, fra interval- og pentatonfløjten, op til den nye Alto F-fløjte, er skabt med det formål, at øge børns musikalske evner.

preload spinner